Sådan skriver du et høringssvar

Det vigtigste først

Et høringssvarHøringssvar Et høringssvar er et skriftligt brev til kommunen om, hvad du mener om et planforslag. Kommunen skal læse det og kommentere det, inden byrådet beslutter sig. Se ordbogen er et brev til kommunen om, hvad du mener om forslaget til Lokalplan 474Lokalplan En lokalplan er kommunens detaljerede regler for, hvad der må bygges på et bestemt område. Den er bindende for grundejerne, når byrådet har vedtaget den endeligt. Se ordbogen. Alle kan skrive et. Det kræver ikke jura, og det må gerne være kort.

• Skriv med dine egne ord. En halv til en hel side er nok. Identiske svar bliver ofte talt som ét.
• Skriv, hvad planen betyder for dig. Trafikken gennem Dråby, forbi børnehaven og skolebussen. Dit drikkevand. Den udsigt eller den natur, du bruger. Det kan ingen anden skrive.
• Vælg 1 til 3 kritikpunkter. Vi har samlet kritikpunkterne med kilder. Tag dem, der rammer dig, og skriv dem om til dine forhold.
• Skriv dit fulde navn og din adresse, og hvad du beder byrådet om.
• Send det via kommunens formular senest onsdag den 16. december 2026 kl. 23:59. Gem en kopi og kvitteringen.

Afgiv høringssvar på syddjurs.dk →

Kilde: Syddjurs Kommune, Afgiv høringssvar til Forslag til Lokalplan 474, sag 26/29438, hentet 8.11.2026.

Resten af siden uddyber. Skriv det hellere i dag end i sidste uge.

1. Hvor sender du det

Høringssvar skal sendes skriftligt via kommunens høringsportal. Det står i kommunens bekendtgørelse af planforslaget.

• Afgiv høringssvar her: kommunens formular til Lokalplan 474 (sag 26/29438).
• Selve høringen: Forslag til lokalplan 474 for sommerhusområde ved Dråby Strand
• Hvis portalen ikke virker: skriv til Plan og Udvikling på planudvikling@syddjurs.dk, og henvis til sag 26/29438. Kommunen kræver selv, at høringssvar sendes via portalen, så prøv den igen først, og gem beviset, hvis den fejler.

Kilde: Bekendtgørelse af Forslag til Lokalplan 474, offentliggjort 21.10.2026, og kommunens høringsside, hentet 7.11.2026 og 9.11.2026.

Gem en kopi af dit svar og kvitteringen. Så kan du dokumentere, at det kom frem i tide.

2. Hvad skal med

• Dit fulde navn og din adresse. Også hvis du er sommerhusejer og bor et andet sted. Skriv så begge adresser.
• Hvilket forslag du skriver om. Skriv “Forslag til Lokalplan 474, Sommerhusområde ved Dråby Strand”.
• Hvad du beder byrådet om. Fx at planen ikke vedtages, at den gøres mindre, eller at den udsættes, til der er lavet en fuld miljøvurderingMiljøvurdering En miljøvurdering er en grundig undersøgelse af, hvordan en plan påvirker miljøet, samlet i en miljørapport. Den kræver feltundersøgelser og en ny høring på mindst 8 uger. Se ordbogen.
• Hvordan planen rammer dig. Det er den del, kun du kan skrive.
• Dato.

Du behøver ikke skrive “indsigelse”. Et høringssvar, der er kritisk, regnes som en indsigelse.

3. Hvad gør et høringssvar stærkt

Kommunen skal læse alle svar og skrive en kommentar til hvert af dem i en hvidbogHvidbog Hvidbogen er kommunens samlede gennemgang af alle høringssvar med forvaltningens kommentar til hvert af dem. Politikerne læser den, inden de stemmer om planen. Se ordbogen. Politikerne læser hvidbogen, inden de stemmer. Det er derfor den, du skriver til.

• Vær konkret. “Jeg er imod” vejer lidt. “Planen tillader 230 m² pr. hus, og vejen forbi mit hus har ingen cykelsti” vejer mere.
• Skriv om dine egne forhold. Trafik forbi din dør, børn der går eller cykler til skole, nattesøvn, dit drikkevand, den natur du bruger. Det kan kommunen ikke afvise som generel bekymring.
• Peg på det, der mangler i planen. Vi har samlet kritikpunkterne med kilder. Vælg et til tre, der betyder noget for dig.
• Foreslå noget konkret. Færre huse, mindre huse, offentlig kloak, trafiksikring i Dråby før vedtagelse, cykelsti, offentlig sti til kysten. Et konkret krav er lettere for et byrådsmedlem at stemme for end et nej.
• Brug ikke tal, du ikke kan dokumentere. Tallene i kritikpunkterne har alle en kilde. Tæller du selv biler, så skriv hvor, hvornår og hvor længe.

Det juridiske behøver du ikke dække. Det tager de samlede svar fra foreninger sig af. Nævner du en retlig mangel, fx at der ikke er lavet miljøvurdering, kan det bruges i en senere klage. En planjurist bør vurdere, hvordan de retlige punkter formuleres bedst.

4. Otte emner du kan skrive om

Vælg det, der rammer dig. Hvert punkt linker til kritikpunktet med kilder.

1. Trafik gennem Dråby. Planen indeholder ingen trafiktal, og Dråby by indgår ikke i vurderingen. Al trafik til området kører gennem landsbyen. Skriv om det, du selv ser hver dag: din vej, børnenes skolevej, bussen, og om der er fortov og cykelsti. Læs kritikpunktet.
2. Spildevand og drikkevand. Spildevandet skal renses i små fælles anlæg og sive ned i jorden i et drikkevandsoplandDrikkevandsopland Et drikkevandsopland er det område, hvor regnen siver ned og bliver til det grundvand, et vandværk pumper op. Forurening i oplandet kan ende i drikkevandet. Se ordbogen med grundvand tæt på overfladen. Kommunens egen spildevandsplan forbyder minirenseanlægMinirenseanlæg Et minirenseanlæg er et lille renseanlæg til en eller nogle få ejendomme uden kloak. Det renser spildevandet, som derefter typisk ledes ud i jorden eller et vandløb. Se ordbogen i sommerhusområder. Skriv, hvis du får vand fra Boeslum Bakker Vandværk. Læs kritikpunktet.
3. Husenes størrelse. Planen tillader 180 m² bolig og 50 m² sekundær bebyggelseSekundær bebyggelse Sekundær bebyggelse er de små bygninger ud over selve huset, fx udhus, carport og overdækket terrasse. Lokalplaner sætter ofte en særskilt grænse for dem. Se ordbogen pr. grund. De eksisterende sommerhuse i området er på 50 til 70 m². Udvalgsformanden har kaldt dem “klassiske familiesommerhuse”. Bed om, at det bliver skrevet ind i planen med en lavere grænse. Læs kritikpunktet.
4. Ingen fuld miljøvurdering. Kommunen har kun lavet en kort miljøscreeningMiljøscreening En miljøscreening er en kort, indledende vurdering af, om en plan kan skade miljøet så meget, at der skal laves en fuld miljøvurdering. Resultatet er et ja eller et nej. Se ordbogen og kalder 16 hektar et “mindre område på lokalt plan”. PlanklagenævnetPlanklagenævnet Planklagenævnet er den uafhængige myndighed, der behandler klager over kommunernes planer og afgørelser efter planloven. Det afgør kun, om reglerne er fulgt, ikke om en plan er god. Se ordbogen underkendte i 2023 den samme begrundelse for et område på 15 hektar. Bed om en fuld miljøvurdering med miljørapport, der også ser på den samlede belastning fra flere nye sommerhusområder. Læs kritikpunktet.
5. Ingen visualisering af husene i landskabet. Området ligger i kystnærhedszonenKystnærhedszone Kystnærhedszonen er et bælte på cirka 3 kilometer fra kysten, hvor planloven stiller særlige krav til nyt byggeri. Nye sommerhusområder er som udgangspunkt forbudt her. Se ordbogen og er udpeget som udsigtslandskab. Planloven kræver, at planen redegør for den visuelle påvirkning. Skriv, hvad du kan se fra din grund eller fra stranden. Læs kritikpunktet.
6. Dyrelivet er ikke undersøgt i felten. Markfirben, en bilag IV-artBilag IV-art Bilag IV-arter er dyr og planter, som EU's habitatdirektiv beskytter strengt, uanset hvor de lever. Deres yngle- og rasteområder må ikke ødelægges, heller ikke uden for naturområder. Se ordbogen, er registreret 1 til 1,5 km fra marken. Ingen har undersøgt selve marken. Planen siger både, at den anvendes til landbrugsformål (s. 7), og at den ikke længere anvendes til intensiv landbrugsdrift (s. 22). Skriv, hvis du selv har set firben, flagermus eller padder i området, med sted og årstid. Læs kritikpunktet.
7. Offentlig adgang til kysten. LandsplandirektivetLandsplandirektiv Et landsplandirektiv er en regel fra staten, der overtrumfer kommunens egne planer. Det bruges fx til at give lov til nye sommerhusområder ved kysten, som planloven ellers forbyder. Se ordbogen, der gør området muligt, kræver offentligt tilgængelige grønne arealer og en offentlig sti gennem området. I planens bestemmelser står kun “fælles opholdsarealer”. Bed om, at ordet “offentlig” skrives ind. Læs kritikpunktet.
8. Hvem betaler. Der er ikke offentliggjort nogen udbygningsaftaleUdbygningsaftale En udbygningsaftale er en frivillig aftale, hvor en grundejer betaler for veje, stier eller anden infrastruktur, som en ny plan gør nødvendig. Kommunen skal oplyse om et udkast, når planforslaget offentliggøres. Se ordbogen. Spørg, hvem der skal betale for cykelsti, vejudvidelse og kloak, og bed om, at det afklares, før planen vedtages. Læs kritikpunktet.

5. Hvad kommunen skal gøre med dit svar

Kommunen skal gennemgå alle svar, der er kommet rettidigt, inden byrådetByråd Byrådet er kommunens øverste politiske forsamling, valgt af borgerne for 4 år. Det er byrådet, der til sidst vedtager eller forkaster en lokalplan. Se ordbogen kan vedtage planen. I praksis skriver forvaltningen en hvidbog med et resumé af hvert svar, en kommentar og en indstilling om, hvad svaret skal føre til. Hvidbogen bliver en del af dagsordenen for Erhvervs- og planudvalget, Økonomiudvalget og byrådet.

Byrådet er ikke forpligtet til at give dig ret. Men to ting gælder:

• Når der er kommet indsigelser, kan planen tidligst vedtages 4 uger efter høringsfristen. Det vil sige tidligst den 13. januar 2027. Kilde: Planloven, LBK nr. 572 af 29.5.2024, § 27, stk. 1.
• Ændres planen væsentligt efter høringen, skal de berørte høres igen. Kilde: samme lov, § 27, stk. 2.

Peger dit svar på en retlig mangel, og kommunen ignorerer den, kan det bruges i en klage til Planklagenævnet, efter planen er vedtaget. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Det er en planjurist, der bør vurdere, om en klage holder.

Dit høringssvar bliver offentligt. Kommunen gengiver typisk svarene i hvidbogen med navn. Skriv derfor kun det, du vil stå ved.

Opdateret 8. november 2026