Kildepolitik
Sidens eneste våben er troværdighed. Derfor har hver påstand en kilde, og hver kilde har et mærke for, hvor sikker den er. Her er reglerne.
De fire kildestatusser
Hvert faktakort på siden har præcis én af fire statusser. De kan altid aflæses i tekst, ikke kun i farve.
Bekræftet. Påstanden står i kommunens egne dokumenter, i lovteksten, i Plandata eller i CVR. Eksempel: “Planen tillader op til 108 sommerhuse på hver 230 m².” Kilden er lokalplanforslagets § 6 og § 7.
Medie. Påstanden er kun belagt i presse, og vi har ikke selv kunnet finde den i et primærdokument. Eksempel: “Udvalgsformanden siger, at hverken antal eller størrelse er mejslet i sten.” Kilden er en avisartikel fra september 2026. Et citat i en avis er ikke det samme som et referat.
Usikkert. Kilderne modsiger hinanden, eller de er ufuldstændige. Eksempel: “Området er egnet til nedsivning.” Kommunens vandhåndteringsplan siger ja, en avis henviser til en ældre undersøgelse, der siger nej, og den undersøgelse har vi ikke fundet.
Skøn. Det er vores egen vurdering ud fra kilderne. Eksempel: “En feltundersøgelse af markfirben kan tidligst laves sommeren 2027, fordi dyrene er i dvale om vinteren.” Det er en slutning, vi drager ud fra artsdata, ikke noget en myndighed har skrevet.
Når vi er i tvivl mellem to statusser, vælger vi den svageste.
Hvilke kilder vejer mest
Når kilder modsiger hinanden, bruger vi denne rækkefølge:
- Kommunens egne dokumenter. Lokalplanforslaget, Miljøscreening En miljøscreening er en kort, indledende vurdering af, om en plan kan skade miljøet så meget, at der skal laves en fuld miljøvurdering. Resultatet er et ja eller et nej. Se ordbogen, referater, dagsordener, bilag og svar på Aktindsigt Aktindsigt er din ret til at se dokumenterne i en offentlig sag, fx mails og notater mellem kommunen og en bygherre. Kommunen skal normalt svare inden 7 arbejdsdage. Se ordbogen.
- Lovtekst, Plandata og CVR. Loven, som den står på retsinformation.dk, det officielle planregister og selskabsregistret.
- Medier. Aviser, DR og TV2. Vi bruger dem til citater og til oplysninger, der ikke findes andre steder, og mærker dem “Medie”.
- Borgergrupper. Grundejerforeningens klage og orienteringer, Facebook-grupper, denne side. Vi bruger dem kun, hvis de peger på en kilde højere oppe på listen, eller hvis det tydeligt er mærket som deres holdning.
Vi bruger ikke anonyme kilder. Vi bruger ikke rygter.
Sådan retter vi fejl
Finder du en fejl, eller finder vi den selv, retter vi den på siden og skriver den i rettelsesloggen. Hver rettelse har dato, den side det gælder, og teksten før og efter. Vi sletter ikke gamle rettelser.
Ændrer en rettelse en konklusion, fx at en mangel viser sig at være svagere end først antaget, skriver vi det tydeligt på den berørte side.
Allerede under researchen fandt krydstjek fejl, som er rettet. Et eksempel: en tv-station skrev, at afstemningen i byrådet var 16 mod 5. Byrådets referat viser 21 mod 6. Vi bruger referatet.
Sådan omtaler vi personer
- Politikere omtales med fuldt navn og parti. Vi citerer kun fra referater, dagsordener og navngivne medier, altid med kilde. Vi gætter ikke på, hvad de mener.
- Selskaber og ejere omtales, som de står i CVR og i planens bilag, og med deres rolle i sagen. Vi bruger kun offentligt tilgængelige registre. Vi spekulerer ikke om motiver, økonomi eller relationer ud over det, registrene viser.
- Private borgere, der har udtalt sig offentligt, citeres med navn og kilde, hvis de selv har stået frem i pressen eller i en offentlig klage. Ellers nævner vi dem ikke.
- Ingen personangreb. Vi kritiserer planen og processen, ikke mennesker.
Ikke juridisk rådgivning
Vi er naboer, ikke jurister. Når vi skriver om loven, gengiver vi, hvad der står, og hvad Planklagenævnet Planklagenævnet er den uafhængige myndighed, der behandler klager over kommunernes planer og afgørelser efter planloven. Det afgør kun, om reglerne er fulgt, ikke om en plan er god. Se ordbogen har afgjort i lignende sager. Hvor et spørgsmål kræver en faglig vurdering, skriver vi “planjurist bør vurdere”. Skal du klage eller føre sag, så tal med en planjurist eller med en forening, der har jurister, fx Danmarks Naturfredningsforening.
Opdateret