Kritikpunkt 12 af 15 Slid på den fredede kyst er ikke vurderet

Øst for planområdet ligger det fredede areal Boeslum og Dråby Strand, fredning nr. 04472. Kendelserne er fra 1968 og 1969. Arealerne “maa ikke bebygges eller beplantes”, og der er offentlig adgang.

Hvad vi har fundet. Planen nævner fredningen på s. 16 og konkluderer, at der ingen fredninger er inden for området. Screeningen siger det samme. Ingen af delene vurderer, hvad op til 108 huse med gæster betyder for det fredede strandareal og kystskrænten ca. 200 m mod øst. Grundejerforeningen oplyser i sin klage, at der ligger beskyttet strandoverdrev der. Efter vores læsning blev fredningen i sin tid rejst for at standse udstykning til sommerhuse. Kendelsen har ingen udtrykkelig formålsbestemmelse, så det er en fortolkning.

Hvorfor det er en mangel. Fredningen gælder kun inden for sin grænse. Den forbyder ikke byggeri udenfor. Men øget færdsel og slid på et fredet areal er en indirekte påvirkning, som screeningen skal forholde sig til efter miljøvurderingslovens bilag 3. Det er ikke sket.

Hvad kommunen siger. Planen holder sig ca. 300 m fra kysten og ligger uden for strandbeskyttelseslinjen. Der er ingen beskyttet natur inden for området. Planområdet ligger desuden uden for Nationalpark Mols Bjerge. Alt det er korrekt.

Hvad en planjurist bør vurdere. Om slid på fredet areal og strandoverdrev skulle have indgået i screeningen. Derudover findes en særlig mulighed. En fredningssag kan rejses af miljøministeren, byrådet eller Danmarks Naturfredningsforening efter naturbeskyttelseslovens § 33, stk. 3. Når sagen er bekendtgjort, må der ikke foretages noget, som strider mod de foreslåede bestemmelser, jf. § 37, stk. 2. Realismen er lav. Erstatningen for så mange grunde ville være høj, og foreningen rejser få sager. En udvidelse af den eksisterende kystfredning er mere realistisk end fredning af hele arealet. Fortællingen om fredningen er stærk i høringssvar og presse.