Kritikpunkt 10 af 15 Staten har endnu ikke taget stilling til kystreglerne

Staten har selv udlagt området. Landsplandirektivet fra 2019 fraviger planlovens forbud mod nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Til gengæld stiller det vilkår, og planloven giver staten en pligt til at reagere, hvis kystreglerne ikke overholdes.

Hvad vi har fundet. Planlovens § 29, stk. 2 pålægger ministeren at gøre indsigelse mod lokalplanforslag i kystnærhedszonen, der strider mod § 5 b eller mod § 16, stk. 4 om redegørelse for den visuelle påvirkning. En statslig indsigelse betyder, at byrådet ikke kan vedtage planen, før der er enighed. Direktivets § 7 kræver, at kommunen inddrager natur- og landskabsinteresser og sikrer offentlighedens adgang til kysten. Vi har ikke fundet nogen udtalelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen om forslaget. Høringsfristen den 16.12.2026 er også statens frist.

Hvorfor det er en mangel. Planen mangler visualisering af kystlandskabet, og direktivets krav om offentlig adgang står kun i redegørelsen. Det er netop de forhold, staten skal føre tilsyn med. Uden en dokumenteret statslig vurdering ved borgerne ikke, om tilsynet har fundet sted.

Hvad kommunen siger. Planen følger et landsplandirektiv og en vedtaget kommuneplan. Kommunen har efter egen vurdering redegjort for kysten med synlighedsanalysen i Bilag A.

Hvad der er usikkert. Staten kan have vurderet forslaget uden at offentliggøre det. Staten griber sjældent ind mod lokalplaner, der følger et direktiv, den selv har skrevet. Punktet er derfor mere en handlemulighed end en sikker mangel. Borgere og foreninger kan skrive til Plan- og Landdistriktsstyrelsen inden høringsfristen og bede om en vurdering af § 16, stk. 4, direktivets § 7 og § 49, stk. 3-4. En planjurist bør vurdere, hvordan henvendelsen bedst formuleres.