Spring til indhold
Drop Lokalplan 474 Dråby Strand · Syddjurs Kommune Lav et høringssvar inden 16. december

Det ved vi ikke

Vi har læst kommunens dokumenter, lovteksterne, registrene og pressen. Alligevel er der meget, vi ikke ved. Denne side samler hullerne, så ingen tror, at vi ved mere, end vi gør. For hvert punkt skriver vi, hvad vi ved, hvad vi ikke ved, hvordan det kan afklares, og hvem der kunne svare.

Har du viden om et af punkterne, så skriv til os via Om siden. Vi retter og krediterer, og alle rettelser står i vores rettelseslog.

1. Hvem er bygherren

Det ved vi. Kommunen omtaler kun “en privat bygherre”. Lokalplanen og dagsordenerne nævner intet navn. Sagsakter fra Aktindsigt Aktindsigt er din ret til at se dokumenterne i en offentlig sag, fx mails og notater mellem kommunen og en bygherre. Kommunen skal normalt svare inden 7 arbejdsdage. Se ordbogen viser, at kommunen i 2024 skrev, at bygherren “fortsat er lodsejer”, men navnet er overstreget. Jorden ejes ifølge CVR og kommunens akter af to selskaber. Det ene er under frivillig likvidation. Byggefirmaet Skanlux har over for DR afvist at være involveret.

Det ved vi ikke. Hvem “investorerne” er, som lodsejernes advokat har henvist til. Om grunden skal sælges samlet til én udvikler. Hvilken udlejningsmodel der er planlagt. Om husene skal ejes privat eller af et selskab, hvilket afgør, om udlejningen kræver tilladelse efter sommerhusloven.

Sådan afklares det. Aktindsigt i kommunens sager om lokalplanen. Opslag i tingbogen på de fire matrikler for skøder, pantebreve og eventuelle køberetter. Opslag i CVR på reelle ejere.

Hvem kan svare. Lodsejerne. Kommunens planafdeling. Udvalgsformanden.

2. Hvem betaler planlægningen

Det ved vi. Konsulentfirmaet LIFA skriver i sagen som kommunens “eksterne” planlægger. Lokalplanen er altså lavet af en indlejet konsulent.

Det ved vi ikke. Om kommunen eller bygherren betaler LIFA. Om der findes en aftale om, at bygherren betaler for planlægningen, hvilket planloven tillader. Om der findes et udkast til udbygningsaftale om veje, cykelsti eller andre anlæg uden for området.

Sådan afklares det. Aktindsigt. Opslag i Plandata efter udbygningsaftaler.

Hvem kan svare. Kommunens planafdeling.

3. Hvor meget trafik

Det ved vi. Miljøscreening En miljøscreening er en kort, indledende vurdering af, om en plan kan skade miljøet så meget, at der skal laves en fuld miljøvurdering. Resultatet er et ja eller et nej. Se ordbogen har ingen trafiktal. Den vurderer kun, at Dråby Strandvej “kan håndtere” stigningen. Planen kræver mindst 2 parkeringspladser pr. hus. Dråby har ingen cykelstier. Kommunens mobilitetsafdeling “ser på det” ifølge et læserbrev.

Det ved vi ikke. Hvor mange biler der kører på Dråbyvej og Dråby Strandvej i dag. Hvor mange der kommer til. Hvordan trafikken fordeler sig på skiftedage. Vores eget regnestykke på omkring 300 biler i området i højsæsonen er et skøn, ikke en måling.

Sådan afklares det. Trafiktællinger fra Vejdirektoratets database Mastra eller fra kommunen. Egen tælling på udvalgte dage. Krav om trafikvurdering i høringssvaret.

Hvem kan svare. Kommunens vejmyndighed. Vejdirektoratet.

4. Lever der markfirben på marken

Det ved vi. Markfirben, en Bilag IV-art Bilag IV-arter er dyr og planter, som EU's habitatdirektiv beskytter strengt, uanset hvor de lever. Deres yngle- og rasteområder må ikke ødelægges, heller ikke uden for naturområder. Se ordbogen, er registreret ca. 1 km nordøst for marken og igen sydøst for den. Screeningen bygger på databaseopslag og afviser marken som levested, fordi den er “intensivt landbrug”. Marken har ikke været noteret som landbrugsejendom siden februar 2023. Planen skriver selv, at markfirben kan forekomme, “når driften ophører”. Flagermus er afvist uden undersøgelse.

Det ved vi ikke. Om der faktisk lever markfirben, flagermus eller andre beskyttede arter på selve marken. Ingen har kigget.

Sådan afklares det. En feltundersøgelse i den aktive sæson. Markfirben er aktive fra april til september. Flagermus fra maj til september. Egne registreringer kan indberettes på arter.dk med foto, dato og GPS. Danmarks Naturfredningsforening eller en biolog kan gå området igennem.

Hvem kan svare. Kommunens naturafdeling. Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs. Lokale naturkyndige.

5. Kan spildevand nedsives sikkert

Det ved vi. Området ligger i Drikkevandsopland Et drikkevandsopland er det område, hvor regnen siver ned og bliver til det grundvand, et vandværk pumper op. Forurening i oplandet kan ende i drikkevandet. Se ordbogen til Boeslum Bakker Vandværk med terrænnært grundvand. Kommunens undersøgelse af Nedsivning Nedsivning betyder, at renset spildevand eller regnvand ledes ned i jorden i stedet for i en kloak. Det kræver, at jorden er egnet, og at grundvandet ikke tager skade. Se ordbogen handler om regnvand. Spildevandsplanen forbyder Minirenseanlæg Et minirenseanlæg er et lille renseanlæg til en eller nogle få ejendomme uden kloak. Det renser spildevandet, som derefter typisk ledes ud i jorden eller et vandløb. Se ordbogen i sommerhusområder, og undtagelsen for fælles anlæg er aftalt i en mail. Byrådet ønsker andre løsninger belyst.

Det ved vi ikke. Om jorden egner sig til nedsivning af renset spildevand. Borgere henviser til en ældre undersøgelse, der skulle vise det modsatte, men vi har ikke fundet den. Om den nye hovedledning til Fornæs faktisk kommer forbi om få år, og hvad det ville koste at koble området på. Hvad Ebeltoft Renseanlæg har kapacitet til. Om anlæg for seks store huse overskrider grænsen for skærpede krav. Planjurist bør vurdere det sidste.

Sådan afklares det. Aktindsigt i vandhåndteringsplanen og i den aftale, undtagelsen bygger på. Spørgsmål til AquaDjurs om ledningen. Spørg Lodsejergruppen, hvor påstanden om den ældre undersøgelse stammer fra.

Hvem kan svare. Kommunens spildevandsafdeling. AquaDjurs. Boeslum Bakker Vandværk.

6. Hvad står der i miljørapporten fra 2020

Det ved vi. Da området kom i Kommuneplan 2020, blev der lavet en miljørapport. Et læserbrev citerer den for, at store huse “kan påvirke den overordnede landskabsoplevelse væsentligt”.

Det ved vi ikke. Vi har ikke læst rapporten. Vi ved ikke, hvad den siger om grundvand, trafik og natur, eller om kommunen har forholdt sig til den i screeningen.

Sådan afklares det. Aktindsigt eller søgning i Plandata efter miljørapporten til Kommuneplan 2020.

Hvem kan svare. Kommunens planafdeling.

7. Hvad er økonomien

Det ved vi. Turisme står for ca. 14 % af beskæftigelsen i Syddjurs. Udlejede husuger i kommunen steg 23 % fra 2019 til 2025. Grundskyldspromillen i Syddjurs er 14,2 i 2026.

Det ved vi ikke. Hvor mange lokale job projektet giver. Hvad kommunen netto tjener efter udligning og udgifter til veje, tilsyn og beredskab. Hvad grundene er værd, hvilket afgør grundskylden. Om bygherren har lavet en beregning. Alle vores egne tal om omsætning og job er skøn med åbne antagelser.

Sådan afklares det. Spørg bygherren og kommunen om jobtal og nettoindtægt. Grundværdier for sommerhusgrunde ved Dråby Strand kan slås op på vurderingsportalen.

Hvem kan svare. Bygherren. Kommunens økonomiafdeling. Destination Djursland.

8. Hvad er tidsplanen

Det ved vi. Høringen slutter den 16.12.2026. Byrådet kan tidligst vedtage planen ca. 4 uger senere, når der er indsigelser. Landsplandirektiv Et landsplandirektiv er en regel fra staten, der overtrumfer kommunens egne planer. Det bruges fx til at give lov til nye sommerhusområder ved kysten, som planloven ellers forbyder. Se ordbogen frist er den 23.9.2027. Inden da skal planen være vedtaget og offentliggjort, ellers bortfalder muligheden. Grundejerforeningens klage over screeningen forventes afgjort omkring april 2027.

Det ved vi ikke. Hvornår byrådet faktisk behandler planen. Om kommunen vil vedtage planen, før klagen er afgjort. Om en plan, der vedtages før fristen men ophæves efter, kan vedtages igen. Det sidste er afgørende for hele forløbet, og en planjurist bør vurdere det.

Sådan afklares det. Følg udvalgets dagsordener. Skriftligt spørgsmål til Plan- og Landdistriktsstyrelsen om fristen.

Hvem kan svare. Kommunens planafdeling. Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Planklagenævnet.

9. Hvad siger høringssvarene

Det ved vi. Der var 28 høringssvar den 5.11.2026 ifølge kommunens høringsportal. Borgermødet fandt sted den 2.11.2026. Omkring 150 deltog.

Det ved vi ikke. Hvad svarene indeholder. Hvor mange der er for. Om foreninger, vandværk, nationalpark eller statslige myndigheder har svaret.

Sådan afklares det. Høringssvar er offentlige efter fristen. Bed om løbende aktindsigt.

Hvem kan svare. Kommunens planafdeling. De, der har skrevet svarene, må gerne sende os en kopi.

10. Dråbys børn og skolevej

Det ved vi. Børnehuset Dråbitten ligger på Dråby Bygade ca. 150 m nord for krydset med Bysvinget, hvor trafikken til området drejer. Midttrafiks rute 351 holder på Dråby Bygade ved samme kryds, med to morgenafgange til Grenaa Gymnasium (Rejseplanen). Beboere nævner børn, der cykler på veje uden cykelsti. Se kritikpunktet om trafikken.

Det ved vi ikke. Skolevejen i detaljer: hvilke veje børn fra Dråby bruger til skole, og hvor mange der går eller cykler. Hvordan børnene kommer til Dråbitten, og hvor mange der følges. Om der kører en særskilt skolebus. Børnetallet i Dråbitten er ikke bekræftet hos kommunen.

Sådan afklares det. Spørg forældre i Dråby og institutionen. Kommunens hjemmeside og institutionens egen side.

Hvem kan svare. Forældre i Dråby. Dråbitten. Kommunens børneforvaltning. Midttrafik.

11. Hvem kan klage

Det ved vi. Grundejerforeningen og Lodsejergruppen har klaget til Planklagenævnet over screeningen. Danmarks Naturfredningsforening er altid klageberettiget.

Det ved vi ikke. Om beboere i Dråby by, 2 km fra området, har en væsentlig, individuel interesse og kan klage selv. Trafikken gennem byen er argumentet. Om Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs og Nationalparkfonden vil engagere sig.

Sådan afklares det. Ved at klage. Du kan klage, hvis du har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, eller en retlig interesse, fx som lokal forening. Nævnet afgør, om du er klageberettiget, og en afvist klage koster ikke gebyr. Klagen sendes via Planklagenævnets side med MitID. Se Sådan klager du. Spørg foreningerne direkte, om de vil klage.

Hvem kan svare. Planklagenævnet. Danmarks Naturfredningsforening. Nationalpark Mols Bjerge.

12. Hvor ligger byggefelterne præcist

Det ved vi. Planen placerer husene i byggefelter på kortbilag “i princippet”. Der er gravhøje og beskyttet natur i nærheden af området.

Det ved vi ikke. Om nogle byggefelter ligger inden for beskyttelseslinjer om gravhøje. Hvor udsigtskilerne præcist ligger i forhold til terrænet. Om området er udpeget som udsigtsområde mod Dråby Kirke eller Dråby Sø.

Sådan afklares det. Opmåling på Arealinfo og kommuneplankortet. Kortbilag 2 og 4 i planen sammenholdt med beskyttelseslinjer.

Hvem kan svare. Kommunens planafdeling. Museum Østjylland om gravhøjene.

Hjælp os med at lukke hullerne

Kender du svaret på et af punkterne, eller har du et dokument, vi mangler, så skriv til os via Om siden. Vi vil hellere rette et tal end stå med et forkert. Hvert punkt, der bliver lukket, flytter fra denne side til siderne med fakta.

Opdateret